Dette er historien om det, der engang hed TV-teatret og senere fik navnet DR Drama. DRs dramaproduktioner har været præget af tiden, men har også sat deres præg på tiden - og på danskerne. I mere end et halvt århundrede har DR været Danmarks største biograf og teatersal. Jeppe på bjerget, Panduros Tv-spil, Matador, Hashtræet, Fiskerne, Taxa, Rejseholdet, Krøniken. Listen er uendelig over serier og TV-spil, der skiftevis har underholdt, tryllebundet og provokeret danskerne.